Gulvvarme specialist: VVS i Allerød, Hillerød, Birkerød, Farum og omegn
Med hoved-lokation i Allerød er vi vante til at tage opgaver i Allerød og omegn. Hvis du bor her og har brug for gulvvarme, har vi kort kørsel og kan nemt komme ud og give jer en god løsning. Men vi er selvfølgelig også glade for at tage på køretur, hvis du bor andre steder i Nordsjælland – det kunne eksempelvis være Hillerød, Farum, Helsinge, Lynge, Birkerød, Vedbæk eller endda København. Som autoriseret VVS’er kommer vi gerne ud og giver jer en god gulvvarme-styring.
Gulvvarme-styring med termostat – Hvordan styres gulvvarmen?
Gulvvarme styres med et gulvvarmetermostat, som sættes op i alle rummene. På den måde kan du styre varmen i gulvet i hvert enkelt rum individuelt og nemt. Det betyder også, at I kan skrue ned for gulvvarmen via termostaten, når I ikke bruger den, og dermed spare på regningen.
Som en troværdig rådgiver vil vi sige, at gulvvarme-styring typisk er længere tid om at regulere temperaturen end radiatorer. Det skyldes, at gulvet først skal varmes eller nedkøles, før rummet skifter temperatur. Til gengæld giver gulvvarme en rigtig behagelig type varme, som med fordel kan kombineres med andre varmekilder.
Skriv eller ring til os, så giver vi gerne en god rådgivning omkring gulvvarme-styring til jeres bolig.
Hos NC-VVS laver vi gulvvarme til en fair pris i Nordsjælland (Annisse, Birkerød, Farum, Gørløse, Hillerød, Nødebo, Skævinge, Uggeløse og Vassingerød).
Hvad er vandbåren gulvvarme?
Vandbåren (vandbaseret) gulvvarme fungerer ved at slanger med varmt vand løber under gulvet sammen med en varmefordelende plade, hvilket holder gulvet varmt.
Vi tilbyder vandbåren gulvvarme, fordi det i langt størstedelen af tilfældene er den bedste løsning. El er nemlig dyrt, og el-baseret gulvvarme kan koste op til 2-3 gange så meget som vandbåren gulvvarme. Derfor anbefaler vi et gulvvarmesystem baseret på vand.
Vandbaseret gulvvarme kan enten erstatte eller gå hånd i hånd med radiatorer. Varmetypen er desuden utrolig behagelig – særligt hvis du kommer hjem med kolde og våde fødder på en mørk vinterdag.
Helt præcist fungerer det ved, at slanger med vand løber under brædderne i gulvet. Da varmen stiger opad, vil det varme vand hurtigt opvarme gulvet og resten af rummet. Slangerne tilsluttes boligens centralvarmeanlæg. Gulvvarme-styringen kræver, at den kan tilsluttes jeres varmeanlæg, samt at I må ændre på gulvets opbygning. Hvis du er i tvivl, rådgiver vi gerne – bare giv et kald eller skriv til NC VVS.
Med vandbaseret gulvvarme kan slangerne enten støbes i beton eller lægges under trægulv. Hos NC VVS har vi valgt en løsning, som giver stabil og langtidsholdbar gulvvarme med jævn varme over hele gulvfladen.
Montering af gulvvarmeplader og varmefordelingsplader
Hør om vi kan hjælpe med at isætte gulvvarmeplader eller varmefordelingsplader til jeres gulvvarme – hvad enten det drejer sig om 25mm, 20mm eller 16mm plader. Vi hjælper med alle slags plader til varmefordeling og arbejder med selvbærende varmefordelingsplader fra Bauhaus, Roth, Novopan, Wavin og mange flere.
Kontakt NC VVS og hør mere om, hvad det koster pr. m² for montering af varmefordelingsplader.
Hvad er fordelene ved vandbaseret gulvvarme?
- Varmen rammer fødderne direkte – utrolig god komfort
- Jævn varmefordeling i hele rummet – ingen kolde zoner
- Du kan skrue ned for radiatorerne og stadig have det varmt
- Tal fra Dansk Energi viser, at 1 grads forskel sparer ca. 5% på varmeregningen
- Færre radiatorer giver mere frihed til indretning
Vigtigt: For at få mest ud af gulvvarmen bør boligen være velisoleret. Kolde ydervægge, utætheder eller gamle vinduer reducerer effekten. Vi hjælper gerne med at vurdere, om gulvvarme er den rette løsning for jer.
Hvorfor ikke el-gulvvarme?
El-gulvvarme er nok den dyreste måde at opvarme et rum på og er i længden spild af penge – medmindre du skal opvarme meget små rum. Derudover er det generelt ikke lovligt at etablere el som primær energikilde i et hus, der er forsynet med gas eller fjernvarme – hvilket gælder cirka 75% af alle boliger i Danmark. Derfor er vores løsning hos NC VVS altid vandbåren.
Hvilke gulvtyper laver vi gulvvarme til?
NC VVS laver gulvvarme til alle typer gulv:
- Trægulv: Slanger og varmefordelingsplader lægges under gulvet. OBS: Temperaturen bør ikke overstige 23-24°C, da træet ellers kan tørre ud.
- Fliser, beton og klinker: Slanger støbes direkte i betonnen. Særligt populært på badeværelset – og fliser føles dejlige, når de er opvarmet.
- Øvrige løsninger: nedstøbt i beton, i forskallingsbrædder, hurtigregulerende, mini gulvvarme, lav byggehøjde, spånplade med varmefordelingsplader.
Gulvvarme pris: hvad koster gulvvarme?
Prisen afhænger af fabrikat og konstruktion. De rå materialer koster typisk 200-300 kr. pr. m², hertil kommer arbejdskraft og øvrige udgifter.
Vandbaseret gulvvarme er en investering – det koster mere at etablere end el-gulvvarme, men er 2-3 gange billigere i drift. Kontakt os for et konkret tilbud tilpasset jeres bolig.
Hvilke rum kan få gulvvarme?
NC VVS installerer gulvvarme i alle rum: badeværelse, toilet, køkken, stue, entré og meget mere. Vi løser i øvrigt også andre VVS-problemer – eksempelvis stoppet toilet.
Hvilken energikilde passer til gulvvarme?
Gulvvarme fungerer særligt godt med energikilder med lav fremløbstemperatur:
- Varmepumpe (luft-til-vand eller jordvarme) – optimal kombination
- Fjernvarme – fungerer rigtig godt
- Naturgas eller oliefyr – vandet opvarmes og drives ind i systemet
- Solvarme – kan endda varme gulvet om sommeren
Hos NC VVS installerer vi luft-til-vand og jordvarme varmepumper i Allerød og resten af Storkøbenhavn.
Vi benytter bl.a. Wavin, Uponor, Pettinaroli og Roth Nordic
Disse mærker har vi nøje udvalgt på grund af deres gode omdømme og troværdige kvalitet. Hvilken løsning der passer til jer afhænger af jeres bolig – kontakt NC VVS og modtag et tilbud fra vores eksperter.
